At give dig i kast med snedkerarbejde

At lave snedkerarbejde er både et omfangsrigt emneområde og noget, som har stolte traditioner langt tilbage i tiden: Man mener endda, at nogle af de første frimurerloger kommer af snedkere – og de loger skulle angiveligt stadig findes.

I nyere tid har man efterlyst mere faglært arbejde i retning af snedkere, og det ser da også ud til, at den kampagne med at få flere ind i snedkerfaget har virket. Selv akademikere-typer har slået sig helt om og er blevet snedkere.

For bare en håndfuld år så man lidt ned på håndværkere som nogle, der var dumme i skolen og som ikke kunne følge med i almindelige undervisning. Men så kunne de altid blive snedkere med videre.

Man satte pris på dem, men havde lidt ondt af deres situation i livet, fordi de måske var kørt fast og ikke kunne rykke sig op ad den sociale rangstige.

I den forbindelse glemte man måske at spørge mange af snedkerne med videre, om de egentlig var glade for deres arbejde, hvilket mange var og er og som netop har stolthed i mange gamle traditioner i specielt arbejderbevægelsen.

Derimod valgte medierne mest at fokusere på, at der blandt håndværkere var højere forbrug af stoffer, misbrug, vold, skilsmisse med videre.

Man glemte helt de positive ting som, at hvis eksempelvis en snedker skal lave snedkerarbejde i Mariager og har fået en stor ordre på den slags, så kan de virkelig komme til at tjene godt på arbejdet – hvilket også er en kompensation for den belastning, som deres krop oplever undervejs.

Den slags penge skal akademikere arbejde længe for at få; måske bruger de så ikke kroppen lige så meget, men så får de den heller ikke rørt.

Der er høj arbejdsløshed blandt især specialuddannede akademikere, så et liv som snedker trækker nogle gange lidt i dem.