Hvorfor en røntgenundersøgelse stadig kan minde om science fiction

Helt ærligt, når man tænker over det, så er det da imponerende, at man har opfundet en teknik, der gør, at man kan kigge ind i kroppen på et menneske, uden at vedkommende er død!

Før i tiden kunne man jo ikke undersøge mennesker i det inderste, før de var døde – og det var jo ikke til megen gavn, hvis man netop forsøgte at finde ud af nogle symptomer i kroppen, hvad de kunne føre til, om de var ondartede eller godartede.

Man kunne operere, men så skulle man være ret så sikker på, hvad man ledte efter og gjorde, da komplikationer fra en operation kunne – og stadig kan – føre mere skade end gavn med sig og endda døden i de værste situationer.

Nogle steder brugte man og bruger stadig et kamera, som man kan indføre i patienten den ene eller anden vej, men det er ikke videre behageligt, og er det en omstændig undersøgelse, så skal man næsten lægges i narkose først.

Det er vitterligt meget nemmere, at man bare lige kan tage et hurtigt billede af en person, og så kan man se flere lag fra de yderste fedtlag og helt ind i materien på knoglerne.

Nogle steder kan man endda gøre den slags live, så man kan bede patienten om at dreje og vende sig, så man løbende kan se, hvad der sker med kroppen og direkte se, hvad der foregår derinde – det har ført store opdagelser med sig.

Ja, faktisk har vi en røntgenklinik i selv de større byer, hvor man kan få taget et røntgenbillede af den ene eller anden grund.

Da man første gang opfandt røntgenbillede af en person, der døbte opfindelser efter sig selv, så var patienterne overbevidste om, at det var djævelens værk, at man kunne se knogler med videre.

Nu om dage forventes det nærmest, at superhelte har røntgensyn, så de kan se ind under og helst gerne gennem mennesker og materiale.