Få flere farver ud på dit badeværelse

11 November 2021 Steffen Petersen

editorial

Trænger dit badeværelse til flere farver? Mange har et klassisk hvidt badeværelse, fordi hvid ofte symboliserer det rene og kliniske. Derfor er der mange, der vælger at gå med hvidt interiør og inventar, så alt passer med hinanden og man får et tidløst badeværelse. Hvis du derimod synes, der godt kunne komme flere farver ind på dit badeværelse, så skal du læse med her. Her vil vi nemlig liste et par idéer til, hvordan du kan få farver ind på dit badeværelse. Så læs med her, og lad dig inspirere.

 

image

1. Statement væg

En måde at give farve til dit badeværelse på er ved at male en af væggene i badeværelset. Du kan vælge en statement-væg, som vil være det centrale punkt i dit badeværelse, eller måske endda to statement-vægge, hvis du har plads nok. Her kan du vælge en farve, der er mere iøjnefaldende end hvid. Du kan f.eks. tage en farve, som mørkegrøn, mørkeblå eller rosa, der alle er milde, men flotte farver. Det kan give rummet lidt mere karakter, og det er en nemmere løsning, fremfor at male hele rummet. Her kan rummets størrelse også komme til at se mindre ud.

 

2. Fliser

Hvis du ikke har mod på at male væggene, hvad så med at male fliserne? Her kan du bruge alle farver, selv klare farver, der er iøjnefaldende. Men hvis du vælger at gå med en lys farve, så husk også, at den også skal passe til tilbehøret i dit badeværelse. Du kan male fliserne i forskellige farver, så du skaber et mønster ud af fliserne. Der er mange muligheder, så det er kun fantasien, der sætter grænser.

 

3. Dit badekar

Hvis du derimod overvejer at få malet dit badekar, så kan du faktisk også det. Her kan du vælge at få en ny emaljefarve på dit badekar, der kan give dit badekar et glansfuldt og flot overflade. Det kan komme til at se helt ud som et nyt badekar. Det er også en billigere løsning, fremfor du investerer i et helt nyt badekar.

More articles