Er det på tide at du stopper med at drikke?
Mange alkoholikere ved slet ikke at de er alkoholikere, og for dem er det en helt naturlig ting at tømme en flaske sprut eller et par flasker vin i løbet af en aften. For nogen er det også naturligt at starte dagen med en øl, og fortsætte i løbet af dagen. Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette, bør du måske overveje om du ikke drikker for meget. Det kan være at det startede med en uskyldig øl efter arbejdet, som stille og roligt blev til en sixpack og nu har du måske ikke engang tal på hvor mange du kommer igennem, i løbet af en dag. Hvis du vil have hjælp til at stoppe med at drikke, så læs denne artikel.
Det starter med dig
For at komme i alkohol behandling og stoppe med at drikke, er du først og fremmest nødt til at komme til den erkendelse at du drikker for meget. Der er ikke andre der kan gøre det for dig, det skal du selv gøre op med. Når du har nået til det punkt, så er det tid til at række ud til nogen som kan hjælpe dig videre. Det kan enten være din familie, eller dine venner, eller måske endda et lokalt misbrugscenter eller værested.
Det slutter med dig
Når er kommet til et punkt hvor du er gået i behandling og har lagt flasken på hylden, så er det også op til dig at holde dig ædru. Igen, er det ikke noget andre kan gøre for dig, men noget du selv må klare. Andre mennesker kan dog støtte dig på din vej og være et fast omdrejningspunkt for dig, der hjælper dig til at holde fast og ikke falde i igen. Omgiv dig derfor med gode mennesker og vær ærlig over for dem, når du har det godt og når du har det skidt.